Sider

tirsdag den 9. august 2011

solbær pandekager

Engang imellem skal man spise lige det man lyster til morgenmad, og jeg vælger altid pandekager når jeg tillader mig en sådan frihed. Opskriften er ikke nøjagtig, da man skal føle sig frem.

Hæld en 4-5 dl. mælk i en skål. tilsæt 2 æg, 2 spsk sukker og et nips salt. Smelt en klat smør eller margarine og hæld i blandingen. tilsæt melet+ 1 tsk bagepulver lidt efter lidt til mens der piskes. Når en passende konsistens er nået (skal være tykkere end til franske pandekager), hældes de bær der ønskes i og hæld 3-4 klatter ud på en varm pande. Vend og BUM du har de dejligste amerikanske pandekager med overraskelser indeni. Server dem med hvad du har liggende: Nutella, banan, jordbær, cullis, sirup, syltetøj og meget meget andet.

Yoghurt

Dette er nærmere en morgenmads-Idé end en egentlig opskrift.

jeg har brugt: en fedtfattig økologisk yoghurt med solbær og jordbær samt en hindbær cullis.
Fremgangsmåden for yoghurt og bær siger sig selv, men cullisen er heller ikke noget at snakke om. Du tager bare nogle friske eller frosne bær, varmer dem igennem i en gryde med passende mængde sukker, og blend efter de er kogt i 1-2 minutter.

Du kan godt lave din egen yoghurt selv, faktisk ganske nemt. I følge anvisning af River Cottage, koges 1,5 l. øko sødmælk. Mælken køles ned til 45 grader og der tilsættes 2,5 dl. god yoghurt. Hæld blandingen på skoldede vægt- eller syltetøjsglas og sæt dem et lunt sted. Da jeg var lille placerede min farmor dype tallerkner med mælk på toppen af fyret, der var tørt og lunt. Hvis man ikke lige har et fyr, kan man stille sine glas med et viskestykke over på radiatoren og næste morgen er der dejlig tyk yogurt. En hel tredje mulighed er at hælde sin lunde mælk i en termokande.

God Fornøjelse

mandag den 18. juli 2011

Kanelknuter



I disse dage, hvor regnet så småt har erstattet solens stråler, skal der noget til at holde humøret oppe. En idé kunne være disse norske kanelsnurrer/knuter der minder om de danske kanelsnegle. Opskriften er tyvstjålet fra Claus Meyer dog med et par personlige justeringer. Han har hugget opskriften fra den norske bager Morten Schakenda der efter signende skulle være den bedste. Det er også ham der har lagt en youtube video ud om hvordan disse snurrer skal snurres..

Du skal bruge til 16 stk.:

5 dl. kold sødmælk
50 g. gær
1 stort æg
1 kg hvedemel (mel kværnet vha. en stenkværn er yderst velegnet (er ikke helt hvidt))
150 g sukker
15 g havsalt
7-10 g gram stødt kardemomme (meyer bruger 12 g.)
150 g. smør

Fyld:
125 g blødt smør
125 g sukker (helst rørsukker)
2 spsk. stødt kanel

Desuden:
1 sammenpisket æg til pensling
lidt perlesukker til at drysse med

Hæld kold mælk i en skål, og rør gæret ud heri. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen til den er glat, blank og slipper skålen. (ifølge meyer tager dette 20 min. ved medium hastighed, men da min rørmaskine ikke kunne klare dette, kan 10 min. også gøre det)

Skær smørret i små terninger, og kom dem i dejen. Dejen æltes nu i ydeligere 20 min. (Her var min maskine LIGE ved at takke af, og begyndte at ryge, så mindre kan altså også gøre det)
Lad dejen hvile i lunt i 1 1/2 time med et klæde over.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel der er 40 cm bredt og 50 cm langt.
smør smørret ud på dejen og drys med sukker og kanel og gnid det ind i smørret. (her tror jeg det er en god idé at holde sig til opskriften, da jeg rørte remoncen sammen og smurte ud. Det var ikke helt nemt at få delt ud, så vil holde mig til meyers opskrift næste gang)

Fold dejen så den får tre lag, og rul ud igen forsigtigt så den får størrelsesforhold 30 cm bred og 50-60 cm lang. Skær den ud i 16 strimler, og fold som vist på følgende link:

http://www.youtube.com/watch?v=kfukCv9F368

Læg snurrende på to bageplader med snoringerne opad, og lad dem hæve i et par timer.
Pensl kanelknuterne med æg og drys med perlesukker. Knutterne bages ved 200 grader C i ca. 12-14 minutter.

Kanelknutterne kan med fordel fryses ned, og kommes i ovnen i 10 min. før servering. På den måde er du altid forberedt på uventede gæster :o)

God Fornøjelse...

Ps: Den længere arbejdstid betaler sig i smag og konsistens








fredag den 15. juli 2011

Strawberry Dreaming (English)



Meringue nests:
  • 3 egg whites
  • 150 g icing sugar
  • Pastry bag with a star tip

Whip the egg whites until slightly stiff (10 sec.)
Add the sugar and whisk until the mixture is sturdy (about 7-10 min.)
Put the mixture in the bag and form the nests on a cookie sheet.
Bake the nests in the oven at 212F (100C) for 1.5 to 2 hours. (If they start to go brown, turn down the heat.)

Mascarpone cream:
  • 3 egg yolks (if the eggs are organic and fresh, I cannot see any reason why they should be pasteurized)
  • 2-4 Tbsp. mascarpone
  • Icing sugar (approx. 50 g, 1.8 oz)
Beat the yolks light and fluffy (about 5 min.)
Take a bit of egg-mixture into the mascarpone and stir them together.
Take the mascarpone-mixture back to the eggs and add some of the icing sugar (through a sieve to prevent lumps)
Mix it gently together, so the air mass is preserved.
Be sure to taste it, and add sugar if not sweet enough.

Strawberries:
  • Beautiful freshly-picked strawberries (500 grams, 18 oz).
(you can put your favorite kind of liqueur on the berries - soak the berries for a few hours)

All three parts are put together like the in picture, immediately before it is served.
Remember it must be delicious and elegant, so be sure to avoid overfilling the plates.

Enjoy Reddit! ;)

onsdag den 13. juli 2011

Regnvejrsdag..

Mange ærger sig over en dag som idag. En dag hvor man sover alt for længe, fordi det stadig er tusmørke udenfor, grundet et massivt regnvejr der bevæger sig over land. Når man så er vågnet, ligger man lige i ti minutter ekstra og lytter til regnen der slår blidt mod ruden. Så ned til duften af nybagte crossanter, frisk lavet kaffe og stearinlys på bordet. Dette er starten på hyggens og syndernes dag. Man har nu en oplagt mulighed for at bruge vejret som undskyldning for at ligge under dynen med en god bog, eller se sin favoritserie på sin bærbar. Få bagt en masse usunde muffins (btw opskrift på rabarbermuffins er på vej), eller gøre som på billedet få skrevet lidt på sin blog. Jeg elsker regnvejrsdage, da min dårlige samvittighed pist væk er forsvundet, sekundet den første dråbe rammer ruden.

Selvom det regnede, hele dagen, afholder det mig aldrig for at shoppe. Man siger jo også at der ikke er noget der hedder dårlig vejr for en shopaholic, blot en undskyldning for at købe noget til den dårlige påklædning.
Denne dag faldt svagheden for en helt vidunderlig termo-stempelkande fra Bodum. Ja den er fantastisk og en anelse pricy. Dette er også grunden til at jeg ikke købte den for en/to år siden, hvor jeg misundelig så til, mens min svigerinde fik den i gave af min mor. Siden den dag, har jeg med et forelsket blik gået forbi den i butikken, og har lykkes at gå forbi, indtil igår. Så et neonrødt tilbudsmærke lyse op på kassen og jeg måtte kaste håndklædet i ringen. Grunden til min tilbageholdenhed gennem flere år skyldes min holdning til at betale formuer for en simpel kande. Men må nu gå til bekendelse at den er alle pengene værd og ved, jeg fortsat vil kaste min kærlighed over denne stempelkande mange år i fremtiden.

mandag den 11. juli 2011

Morgenmad



Morgenmad er efter eksperters vurdering det vigtigste måltid på dagen, men hvorfor? Når man sover bruger man protein, sukker, vand og fedt til at "reparerer" kroppen igen. Dette medføre et underskud af disse stoffer når man vågner igen, og derfor gør morgenmaden til det vigtigste måltid. Ikke kun at man får morgenmad men mere Hvad man får. Faktisk viser nye undersøgelser at den amerikanske morgenmad med æg, pandekager og bacon ikke er så dum igen. Da man ved at tilføje et stort glas vand, fylder de tomme depoter op. Personligt kan jeg ikke spise en amerikansk mogenmad særlig tit. Jeg opfylder til hverdag mine depoter med en portion havregryn/havregrød der er spæk fyldt med fibre og langsomme kulhydrater der holder gang i motoren i lang tid. Hvis tiden tillader det laver jeg en proteinshake med frosne jordbær, hindbær, en halv banan, vanilje-ekstrakt, mælk og proteinpulver. Proteinet gør at man får en større mæthedsfornemmelse i flere timer og samtidig en vigtig kilde til opbyggelse af alle celler og muskler i kroppen.
Men hvis jeg har tid og føler jeg selv har fortjent det, synder jeg og laver pandekager eller noget med bacon :o)
Jeg vil efterfølgende komme med to opskrifter på den morgenmad, jeg lavede i morges til min mor og mig.

Pynt På Væggene

Jeg tog et billede af min kat Åse, og skar hende ud med stolen. fandt noget lækkert papir der ikke havde for store motiver og brugte det som baggrund.

Man kan også tage et glansbillede som motiv.

Jeg skar billederne på et solidt skærebræt med en hobbykniv. Papiret er købt hos PLINT på købmagergade i kbh. for 6 kr. / rulle. rammerne er fundet på loppemarked, hvor man tit kan finde gamle flotte rammer for ingen penge.

torsdag den 7. juli 2011

Jordbær/rabarber saft



Der er ikke noget bedre end et iskoldt glas saft på en hed sommerdag. Denne saft er også yderst delikat med hvidvin og danskvand (1/3 af hver). Er det svært? Overhovedet ikke.

Du skal bruge:

- 1 kg. frugt (ca. 50/50 mellem jordbær og rabarbar, men hvis du har flere bær, er det helt ok)
- 700 g sukker
- 6 dl. vand

  • Frugten vaskes grundigt og kommes i en gryde med sukker og vand.
  • Koges i ca. 40 min.
  • imens rengøres 2 flasker grundigt, og skoldes med kogende vand.
  • Kom en anelse atamon eller en form for alkohol i flaskerne ex vodka for at desinficere.
  • Hæld hele molevitten gennem et klæde. Dette kan tage et par timer hvis du vil have en klar saft og derfor ikke presser saften igennem, eller 5 min. hvis du vil ha en som min :o)
  • Kom den færdige varme saft på flasker og luk.

God Fornøjelse















Jordbærdrøm


Jordbær med fløde er en velsmagende klassiker. Men måske bliver du også en anelse træt af den efter 10. dag?? Jordbær-sæsonen er netop nu over os, og mulighederne for de røde bær er mange. Her er en af mine favoritter, der vil slå benene væk under dine gæster. Jordbær i en marengsrede med en cremet mascarponecreme på toppen. Denne dessert er netop god, da man kan forberede meget af den på forhånd, der medføre mere tid sammen med gæsterne.


Marengsreder:
  • 3 æggehvider
  • 150 g. flormelis
  • sprøjtepose med stjernetyl
  1. Pisk hviderne lidt stive (10 sek.)
  2. Kom sukkeret i og pisk til massen er sej (ca. 7-10 min.)
  3. Kom massen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt mellemstore reder ud på et bagepapir.
  4. Bag rederne i ovnen ved 70 grader i 1 1/2 til 2 timer. (hvis de begynder at få farve, skru da ned for varmen.)
Mascarponecreme:
  • 3 æggeblommer (hvis æggene er øko og friske, kan jeg ikke se nogen grund til at de skal være pastoriseret, da rå æg netop er blevet frikendt for salmonella.)
  • 2-4 spsk. mascarpone
  • Smages til med flormelis (ca. 50 g)
  1. Pisk blommerne lyse og luftige (ca. 5 min.)
  2. Tag en smule af æggemassen over i mascarponen og rør det sammen.
  3. Tag mascarponemassen tilbage over i æggene og tilsæt lidt flormelis gennem en si for at undgå klumper
  4. Vend hele molevitten stille sammen, så luftmassen bevares.
  5. Smages til..

Jordbær:
  • Flotte danske nyplukket jordbær (500 gram.)
  • Evt. en god likør eller lignende bærene kan trække i et par timer.
Alle tre dele sættes sammen som på billedet, lige før den skal serveres. Husk det skal være lækkert og elegant, derfor undgå at overfylde tallerken.

God Fornøjelse :o)


lørdag den 14. maj 2011

Ramsløgs-falafel



Mange tror falafel er et svært og tidskrævende projekt. Jeg troede det samme, så blev positivt overrasket over letheden over at lave sine egne små kikærte-deller. Falafel menes at stamme fra Egypten (ta'amiya) hvor koptere hævner at have lavet de første retter med kikærter, dog er bevismaterialet mangelfyldt. Senere er de små runde kugler rejst igennem østen hvor falafelen blandt andet er blevet en af Israels nationalretter. Nu findes falafel over hele verden og er blevet en naturlig del af street food miljøet, hvor falafelen bruges som et substitut til kødet.

Opskrift:

  • 100 g. Kikærter udblødte natten over (husk de vokser sig til dobbelt størrelse)
  • 10 blade ramsløg ( eller 2 fed hvidløg)
  • 1 stort løg
  • en god håndfuld bredbladet persille
  • spidskommen, salt og peber
Vigtigheden i en falafel er, at de rå kikærter bliver emulgeret med løget så man får en falafel og ikke 1 mil. når man smider den ned i den varme olie. Derfor hav lidt tålmodighed med blendningen.

  1. Hak det hele i en foodprocessor/stavblender lidt af gangen.
  2. Tilføj spidskommen, salt og peber og smag til.
  3. varm olien op (ca. 2 cm. olie), og test med en lille falafel delle, og olien er varm nok, og om blandingen er tilstrækkelig emulgeret. Hvis dellen bliver opløst i olien, blend da noget mere og tilføj evt. tahin eller kikærtemel.
  4. Når dellerne er gyldne lækre (ca. 2 min. på hver side), læg dem da på fedtsugende papir og smid dem straks i et pitabrød eller bare i din mund med et skvis lime på.
Mums!!!



søndag den 1. maj 2011

Ramsløg



Der er ikke noget som naturens gratis glæder og netop i disse tider er Ramsløgene er over os, og det er intet mindre end fantastisk.
Ramsløg siges at være sundere end hvidløg og indenholder op til 20 gange så meget c-vitamin som citroner gør. Deres kraftige hvidløgslugt er ikke til at tage fejl af, når de skal identificeres i eksempelvis skovens bund eller Øster-Anlæg hvor ramsløgene til de efterfølgende opskrifter er plukket. Variationerne er mange og som sagt så mange gange før fantasien sætter ingen grænser. de grønne blade kan bruges til supper, pasta, fisk, krydresmør, pesto eller bare ovenpå en kartoffelmad. Og husk, ramsløg kan sagtens fryses så man har ramsløg hele vinteren. Jeg vil komme med et par forslag til hvordan du kan bruge dine ramsløg.


mandag den 21. februar 2011

Kylllinge-salat

Hvis man har et stykke kylling til overs fra aftensmaden den forgående dag, kan man eksempelvis bruge det til en lækker frokost salat.

Jeg har brugt:

Romain salat
avokado
feta
snackpeber
snacktomater
parmesan høvlet med en gulerodsskræller
og lidt frisk basilikum på toppen

Dressing:

Når man vil lave sin egen dressing, er et godt udgangspunkt at bruge de 5 sanser:
sødt, surt, salt, bittert og umami. Jeg har brugt følgende:

Sødt: honning
surt: balsamico
salt: salt/sennepspulver (feta fra salaten)
bittert: olivenolie
umami: parmesan osten i salaten. kunne evt. bruge ansjos der også er salt.

Rystes rigtig godt sammen til en homogen masse, evt. med lidt hvidløg der løfter kyllingen, og gør salaten endnu mere delikat.

Idéer:
Hvis du er til nødder, vil det være super lækkert med lidt knasende på toppen. eller noget sødt frugt som fx jordbær der er fremragende sammen med balsamico.
Brug fantasien, Bon Appetit!

søndag den 30. januar 2011

En God Værtindegave


Ja, må indrømme at denne opskrift skulle have været lagt ud i December. Men da jeg af gode grunde ikke nåede det, kunne jeg simpelthen ikke vente til næste jul med at dele den med jer. Så ved at ændre titlen "Lækkert Julekonfekt" til "En God Værtindegave", Er der intet problem i at udgive den i slutningen af Januar :o)

Du skal bruge:
  • Rå marcipan
  • Jumbo rosiner
  • Groft/mellem hakket nødder (ex. hassel, mandel el. pican)
  • En skvat god Rom el. Sherry (jeg bruger 23 års Zacapa fra Guatemala)
  • Mørk (min. 70%) og hvid chokolade (mere mørk end hvid)
Sådan gør du:
  1. Hæld rom over rosinerne og stil dem ved stuetemperatur natten over (i hvert fald et par timer)
  2. Nu skal nødderne og rosinerne "masserers" ind i marcipanen og det er en smagssag hvor groft du ønsker teksturen. Personligt kan jeg godt lide hele rosiner og mellem hakket nødder.
  3. Form marcipanen til firkantede pakker der ikke er for store.
  4. Chokoladen skal være tempereret da chokoladepakkerne ellers vil få en kedelig grå overflade, og mangle den knasende effekt når man bidder iden. Hvad der præcis sker ved en forkert temperering er en kompliceret sag, men kort og godt er det chokoladens krystaller der skal bevares under en smeltning. Helt rigtigt skal man under præcise forhold smelte chokoladen til en vis temperatur, køle den lidt ned igen, op igen under jævn bevægelse. Så indviklet behøver det heldigvis ikke at være læs med her:
  5. Tag ca. halvdelen af din mørke chokolade og smelt i mikroovn eller over vandbad. hak den anden halvdel fint og smelt den nede i den smeltede halvdel. Sådan, nu er det en tempereret chokolade, hvor i hvertfald halvdelen af din chokolade har de bevarede krystaller.
  6. Dyp dine marcipan-pakker i chokoladen med en gaffel, og læg dem på en bakke/skærrebræt/plade med et stykke bagepapir. Læg dem i fryseren eller køleskabet i 5 min. så de får et chok.
  7. Smelt imens den hvide chokolade. den behøves ikke at blive tempereret. Og kom den ned i en lille frysepose.
  8. Når chokoladen på pakkerne er tørre, kan du tegne på dem med den hvide chokolade (husk at klippe et lille bitte hul) se nedenfor:

Det kræver lidt øvelse, men et godt råd er først at lave et kryds, og så sløjferne i en bevægelse. Kast dig ud i det, det er ganske underholdende..

Hvis du giver nogle videre i gave, kan du pakke dem fint ind i en æske foret med silkepapir.

Vietnametisk salat med rejer og avokado


Denne salat er fantastisk som en lækker frokost. Personligt spiser jeg den tit efter en tur i træningscenteret, da jeg altid tænker mere over hvad jeg propper i munden efter en god træning. Som mange af mine andre opskrifter er dette blot ment som en inspiration til dig. Du kan bruge lige hvad du har lyst til. Hvis du fx ikke er til rejer, så smid lidt kylling i istedet, det er helt op til dig.

Marinade:

  • Soya - Honning - Chili - Risvinseddike/Citronsaft - Sesam ristede på en pande - Salt - Peber
- Jeg har ikke valgt at sætte nogen mål på ingredienserne, da du selv skal smage dig frem til den perfekte kombination. et råd er at tage ca. en del af hver (dog undtaget af chili, salt og peber). Men smag dig frem det er sjovest :o) pas på med saltet da soyaen er salt i sig selv.

Indhold:

  • Avokado - Skyllet spinat - Rejer - Peanuts - Cherrytomat - Glas Nudler - Dild

Der er ikke så meget at sige til tilberedning af disse ingredienser, skær det lækkert ud, og kog nudlerne som anvist på pakken. Et godt råd er at skylle spinaten rigtig godt, og jeg mener RIGTIG godt. Der er nemlig ikke noget værre end små sandkorn, der nemt kan gemme sig i de grønne blade. Og igen, hvis du har snack peber, asparges, slik ærter eller lign. så brug det i stedet.

Bon Appetit!!



fredag den 28. januar 2011

Brændende kærligheds-kammusling med safran

For at lave en ret som denne, er det vigtigt at koordinere sin arbejdsgang, så alt er færdig på rette tid. Dette gøres ved at vurdere om noget af maden kan tåle at vente et øjeblik på at resten bliver færdigt. I dette tilfælde vil jeg lave saucen og pancetta/løg-drysset først, da der ikke er noget bedre end en friskstegt kammusling, og en dampende asparges med en anelse bid i. Derfor er opskrift-rækkefølgen efter min fremgangsmåde. Så først safransaucen...
Safran sauce:
1 dl.Hvidvin
Et nips safran
1 tsk. fiske bouillon
4 æggeblommer
75-100 g koldt smør i tern
Safran og hvidvin koges op, fiske bouillon tilsættes. Efter et par minutter skrues ned for varmen, og æggeblommerne tilsættes. nu skal der piskes så æggene ikke koagulere. Efter æggene og vinen er blandet godt sammen, tilsættes det kolde smør. Det er vigtigt at man ikke laver noget andet nu end at piske, så hvis telefonen ringer, lad den ringe... Når smørret er smeltet og massen får en tyk konsistens er den færdig. Sæt den til side indtil du skal anrette.
Brændende Kærligheds Topping
2 skriver pancetta, parmaskinke eller lign.
1 charlotte løg (hedder det i mit hjem :o)
Det er vigtigt at man tage sig lidt god tid når man skære både pancetta og løg ud. det skal være så fint som muligt. Du kan evt. køre det hele i en food processor. Sæt fut under en pande og steg kød og løg sprødt, og lægges på et stykke køkkenrulle.
Asparges med bid i
Tag en pande frem, da vi senere skal stege vores muslinger i samme (min mor har lært mig at man skal spare på opvasken)
Fyld den med en cm. vand og kog op ved høj varme. Salt godt og smid de små grønne cigar i når det koger godt. kog i 1 1/2 minut, og hæld dem straks i koldt vand.
Kammuslinger
Tør panden af og smid den over gassen endnu engang. Hæld en god skvat olienolie ved. Tør muslingerne med et stykke køkkenrulle, og steg dem ved høj varme ca. 2 minutter på hver side. krydre med salt og peber.
- Anret som du vil, men du kan hente lidt inspiration ved mit billede..
BON APPETIT!!
·